Hvert år mistes 20.000 ufødte børn ved tidlige, spontane aborter. Det svarer til cirka 25 procent af alle konstaterede graviditeter. Men selv om aborterne er forbundet med stor sorg, er det ikke noget, vi taler om eller har et fælles sprog for. Heller ikke parrene imellem. For hvordan sørger man ens, når det kun er den ene, der har båret det ufødte barn i sig?
 

I ’Tabet – Fortællinger om at miste sit ufødte barn’ fortæller 18 kvinder og mænd deres historier om at miste, om sorgen, ensomheden, de knuste fremtidsdrømme – og om det ukuelige håb om at skabe en familie.


Forrest går iværksætter Le Gammeltoft – som selv har været gravid fem gange, men i dag »kun« har to børn – og med sig har hun blandt andre borgmester og forhenværende socialminister Benedikte Kiær (K), iværksætter Liv Winther, influencer Emily Salomon og tv-vært Mette Cornelius, som alle fortæller om de mange år med gentagne tab. I bogen bidrager en række eksperter også med tanker om, hvordan det fysisk og psykisk påvirker kvinder – og mænd – at miste deres største drøm.

Bogen er signeret af Le Gammeltoft.


Der er en uges leveringstid på bogen. 

Tabet - Fortællinger om at miste sit ufødte barn

kr 249,00Price